Glas
Total ... DKK VIDERE TIL KURVEN
Du har hermed opnået gratis levering Køb for 500 DKK for at optjene fri fragt.
glas-topbanner

Glas

Glaspest opstår, når glasmassens kiselsyre udvindes langsomt ved temperaturer over 60 grader og hårdt vand. Glaspesten viser sig som en tåget belægning på glassets overflade og kan minde om kalk.

Anbefalet daglig vedligeholdelse af glas
Steltons glas kan maskinopvaskes.
Orientér dig om håndheden på vandet, hvor du bor på det lokale vandværks hjemmeside og følg disse råd fra forbrug.dk:

- Dosér salt, opvaske- og afspændingsmiddel korrekt ift. Hårdheden i vandet.
- Vask altid ved temperatur på max. 55 grader.
- Vælg maskinens korteste program.
- Åbn maskinen så snart den er færdig og luk dampen ud.
- Damp er ikke godt for glas. Det er derfor også en god ide at tørre glassene af med et rent viskestykke.

Øvrige råd om vedligeholdelse af glas: Stil ikke glas med bunden i vejret i skabet, da der kan opstå et fugtkammer i glassene, som ”angriber” glasoverfladen, som igen kan medføre glaspest.

Eventuelle problemstillinger og afhjælpning
Er dine glas blevet hvide – eller angebet af glaspest?

En løsning kan være at komme glassene i opvaskemaskinen (vaskeprogram 55 grader) med kalkfjerner, et par skefulde citronsyre eller farveløs eddike i sæbebeholderen. Brug aldrig almindeligt opvaskemiddel og bland aldrig med beskidt service under processen.

Hvis denne metode ikke er tilstrækkelig, kan skrappere metoder anvendes: Læg glassene i blød i to timer i en balje med eddikesyre 32 % og varmt vand – blandingsforhold: 0,2/1 L. vand. Husk grundig rengøring efterfølgende.

Sod og stearin på glasdele
Sod og stearin på glasdele kan fjernes med varmt vand fra hanen og opvaskemiddel.


Modtag ny inspiration i din indbakke