Terms of agreement
Total ... DKK VIDERE TIL KURVEN
Du har hermed opnået gratis levering Køb for 500 DKK for at optjene fri fragt.
handelsbetingelser-topbanner

Handelsbetingelser

Stelton.com

Handelsbetingelser 

Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer i Stelton A/S’s online shop (www.stelton.dk). Samtlige oplysninger (herunder nærværende vilkår) i webshoppen og i forbindelse med afgivelse af ordren er på dansk og aftaler indgås på dansk.

Dansk lovgivning bestemmer betingelserne for handler indgået i Stelton A/S’s webshop, eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.

Disse handelsbetingelser skal accepteres af kunden i forbindelse med afgivelse af ordre, og vil altid være tilgængelige på www.stelton.dk. Vi opfordrer vores kunder til at læse handels-betingelserne grundigt.

Betingelserne vil løbende blive ajourført (Sidst opdateret: August 2016).

Selskabet bag www.Stelton.dk er:

Stelton A/S
Christianshavns Kanal 4
1406 København K
SE nr.: DK 46064712

hvis primære forretningsområde er at designe, udvikle og distribuere, innovative og trend-sættende produkter (primært til hjemmet) som er baseret på den skandinaviske designfilosofi. 

Bestilling af varer

Endelig aftale mellem dig og Stelton A/S anses for indgået, når Stelton A/S har bekræftet ordren.

Hvis Stelton A/S ikke er i stand til at opfylde din ordre, vil du blive kontaktet hurtigst muligt via e-mail.

Du er ansvarlig og bærer risikoen for, at de indtastede kundeoplysninger er korrekte, idet Stelton A/S ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl og evt. afgiftsændringer.

Priser og betaling

Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet i vores webshop ud for den pågældende varer. Alle opgivne priser er inkl. moms (p.t. 25 %). Vi forbeholder os ret til at ændre priserne med øjeblikkelig virkning.

Forsendelsesomkostninger er ikke inkluderet i prisen.

Til enhver bestilling af vare i www.stelton.dk bliver der tillagt et beløb til dækning af forsendelsesomkostninger med mindre andet er angivet (f.eks. at vi tilbyder fri fragt i forbindelse med en kampagne). Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten, som køber godkender inden endelig bestilling, samt af den ordrebekræftelse som sendes pr. mail efter accept af købet.

Stelton A/S accepterer betaling med Dankort, VISA-Dankort, MasterCard og Eurocard 

Beløbet vil først blive trukket på din konto, når vi sender ordren.

Stelton A/S krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Nets. Bemærk også siden hvor du afgiver dine kortoplysninger ser anderledes ud end resten af shoppen – dette skyldes krav fra Nets om, at siden skal være sikker og oplysningerne krypteret.  

Bekræftelse af købet

Du vil når du har afgivet dine betalingsinformationer og accepteret købet modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail.

Levering

Stelton A/S har lavet aftale med egnede distributionsselskaber, om udbringning af ordren til den oplyste leveringsadresse. Det er en fordel, og vil sikre en hurtigere levering, hvis der på den oplyste leveringsadresse også kan modtages pakker i dagtimerne. 

Vi afsender normalt ordren inden for 2-5 arbejdsdage efter din bestilling er blevet bekræftet.

Da Stelton A/S ikke kan garantere lokale udbringningsforhold kan vi ikke med sikkerhed angive, hvornår ordren bliver leveret på den oplyste leveringsadresse. 

Vi leverer p.t. i Danmark (ikke i Grønland op på Færøerne), alle EU-lande og Norge.

Ved levering uden for EU, med undtagelse af Norge, skal kunden betale told, moms og eventuelle andre afgifter, der pålægges importvare i leveringslandet. Med mindre andet er anført, er kunden også eneansvarlig for de hermed forbundne formaliteter og lokal afregning af beløbet. Det er udelukkende kundens ansvar at undersøge, om de bestilte varer kan importeres i henhold til leveringslandets lovgivning.

Fortrydelsesret

Du har i henhold til forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret på de varer du køber i Stelton.com, regnet fra den dag de modtages. Hvis du fortryder et køb, skal du returnere varerne i væsentligt samme stand og mængde som du modtog dem. Emballagen udgør en væsentlig del af varen som helhed. Manglende eller ødelagt originalemballage, vil medføre at, varen ikke anses for returneret i væsentligt samme stand og mængde. 

Fortrydelsesretten bortfalder hvis varen har været taget i brug, da dette vil medfører en formindskelse af varens værdi.

Hvis du gør brug af fortrydelsesretten er det dig som kunde, der bærer omkostningerne ved at sende varen tilbage til Stelton A/S. Når varen er modtaget retur og godkendt, overføres købsprisen (ekskl. fragt) til din konto/kreditkort hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen. For at sikre så hurtig en ekspedition som muligt, skal du vedlægge den følgeseddel du modtog med leverancen eller den bekræftelse du modtog ved ordreafgivelsen. Hvis du ikke ønsker at få tilbageført beløbet på dit kreditkort, skal du oplyse hvilken bankkonto du ønsker beløbet sat ind på.

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen ved levering.

Uanset hvordan du benytter dig af fortrydelsesretten er det dig, der dækker fragtomkostningerne til vores adresse.

Reklamationsret

Du har i henhold til købeloven 24 måneders reklamationsret på de varer du køber hos Stelton.com. Det betyder, afhængig af den enkelte situation, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Det forudsætter naturligvis, at reklamationen er berettiget, og at manglen eller skaden ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd. Der skal reklameres i rimelig tid efter du har opdaget manglen/skaden. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter manglen/skaden er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Du skal altid kontakte os på webshop@stelton.dk, hvis du har en reklamation på varer købt i vores webshop. Du skal angive, hvad din reklamation går på, samt fremsende billede dokumentation og en kopi af din faktura. Herefter aftaler vi det praktiske omkring din reklamation.

Returpolitik

Returvarer, hvad enten der er gjort brug af fortrydelsesretten eller reklamationsretten, skal sendes til følgende adresse:

Stelton A/S
Att.: Webshop
Skolevej 1
DK-4540 Fårevejle

Følgeseddelen som fulgte med varen da du modtog den, eller den ordrebekræftelse du modtog ved bestilling skal vedlægges ved returnering.

Returvarer kan ikke afleveres personligt på nogle af vores adresser, ligesom vi heller ikke modtager efterkravsforsendelser.

I Norge skal returvarerne sendes til:

Margit Solli A/S
Att.: Webshop
Drammensveien 130 B
N-0277 Oslo


Modtag ny inspiration i din indbakke