Ruben Hughes bringer København og New York sammen til en aften formet af design, kunst og godt selskab.
Et lille stykke Danmark
De ti år i København har præget den måde, jeg ser på de ting og rum, vi omgiver os med. Da vi blev gift sidste år, bad vi familie og venner, der boede langt væk, om ikke at rejse til brylluppet. I stedet inviterede vi dem til at komme et år senere og fejre vores første bryllupsdag med os. Nu var tiden endelig kommet til at samle alle.
Til fejringen ville jeg gerne tage lidt af Danmark med tilbage til New York – med serveringsdele fra Stelton, danske vintagemøbler fra Lichen NYC og en enkelhed omkring bordet.
Det, jeg holder af ved dansk design, er, at det er skabt til at blive brugt. Smukke ting skal ikke føles for fine eller stå på afstand, men være en del af hverdagen. Omkring et bord giver den tanke særlig god mening: tingene bliver brugt, sendt rundt mellem gæsterne og bliver stille og roligt en del af aftenen. I nogle timer i New York blev bordet et møde mellem to steder, jeg begge kalder hjem.
En aften med kunsten som inspiration
Jeg greb fejringen an, lidt som jeg ville gribe en editorial an. Vi lavede visuelle moodboards for fotografiet, bordet, rummet, maden og vinen og tænkte over, hvordan de enkelte elementer kunne bidrage til den samme stemning.
Inspirationen kom blandt andet fra gallerimiddage hos V1 og Sunday-S i København og private ferniseringer i New York. Jeg har altid været fascineret af den måde, de aftener får kunst, design, mad og samtaler til at smelte sammen på uden at blive for formelle. Det var noget af den energi, vi gerne ville ramme – et sted mellem en middag i anledning af vores bryllupsdag og en intim fernisering.
Studiet havde allerede alt det, jeg forbinder med New York: højt til loftet, synlige rør og rå murstensvægge. I stedet for at konkurrere med rummet arbejdede vi med kontrasterne og tilføjede en raffineret borddækning og blomster med lidt drama. Da gæsterne ankom, faldt den sidste brik på plads. For i sidste ende er det menneskerne, maden og samtalerne, der får et rum til at leve.
Omkring bordet
For mig begynder en borddækning med anledningen frem for tingene. Derfra handler det om at finde den rette balance mellem materialer, funktion og stemning.
Jeg kan godt lide at blande forskellige teksturer – glas, træ, stål og hør – og lade de bløde materialer tilføre varme til de hårdere overflader. Samtidig er det menuen, der naturligt afgør, hvad der skal stå på bordet, og hvordan de enkelte dele bliver brugt.
Men det, jeg holder allermest af, er at skabe stemningen. Levende lys, blomster, musik, mad og vin er med til at sætte tonen og kan for en aften tage gæsterne et helt andet sted hen. Det behøver ikke være perfekt eller overstylet. I sidste ende er det ofte de små detaljer, der gør et bord til noget, man husker.
