Den naturlige skønhed af tidløse
skåle og vaser

De italienske designere, Daniel Debiasi og Federico Sandri, er skaberne af Ora-serien: En serie af elegante skåle, vaser og lysestager med harmoniske, geometriske former, der resulterer i et næsten organisk look. Deres designkoncept var at skabe en serie af dekorative genstande, der langt fra blot er hverdagsgenstande, men personlige designerting, der holder hele livet.

Den matte yderside af de dekorative skåle og vaser, kombineret med den blanke overflade indeni, skaber et spil af lys og refleksion brudt af den karakteristiske stålkant. Kanten giver en overraskende dimension til den ellers bløde form af skålene og vaserne, hvor materialevalget afsløres bag en farvet pulverlakering i varme røde eller blå og grønne nuancer.

Ora-skålene i forskellige størrelser kan bruges som et blikfang på et bord eller som elegante skåle til frugt, snacks og chokolade.

Lyssestagerne i bøgetræ og stål fås i to størrelser og kan vendes om, så de kan bruges til både kertelys og fyrfadslys. Skab dit eget dekorative lyshav.

”Vi ønskede at skabe en serie af designobjekter, der løfter det ædle rustfrie stål op og kombinerer det med en nøje udvalgt farvepalet med referencer til både skandinaviske og middelhavsinspirerede landskaber.”

Slip kreativiteten løs

Placer de skulpturelle, trearmede lysestager alene i en vindueskarm eller i dekorative sammensætninger som en del af et borddækning. De sorte lysestager kan vendes på hovedet for at opnå forskellige højder og udtryk.

Nyd skønheden ved minimalistisk elegance

Ved at lege med kontrasterne mellem råt stål, bløde organiske former og to naturlige farvepaletter, skaber Ora-serien en synergi af former og materialer, der resulterer i en fortryllende, minimalistisk elegance.

De to farvepaletter har hver en samlende farve på indersiden. Linjen af røde skåle og vaser er centreret omkring en lys pudderfarve, og de blå og grønne objekter er forenet af en dyb midnatsblå. De ydre farver bruges i forskellige nuancer, og tilsammen vil de danne et harmonisk ensemble i dit interiør.

Ora fyrfadslysestagerne i røget glas har samme organiske form som skålene, og de komplementerer begge farvepaletter.

INSPIRATION
Se Oras designfamilie: Nordic

Nordic består af funktionelle designobjekter til køkkenet og dekorative designs til stuen.