Nyheder sommer 2012
Dot tekande: Te med et twist. Nu udvider den populære Paul Smith Dot serie. Paul Smith giver dig farven på din nye tekande, men du bestemmer selv om din te skal være sort, grøn, hvid eller rød. Den nye tekande har et indbygget te-æg, som helt enkelt løftes op med en kunststofsnor, når rette te-styrke er opnået. Te-ægget surres enkelt fast under låget, som gør det let at tage tekanden med fra køkkenet, så snart der er hældt vand på kanden. Nyd at det er slut med dryppende te-filtre, bitter te og ventetid ved køkkenbordet. Design: Paul Smith.
Dot vandkande: Vand med et twist. Nu udvider den populære Paul Smith Dot serie med en vandkande. Servér vand til din te og kaffe i en kande, som matcher seriens enkle design med et twist. Den aqua-blå dot i bunden af vandkanden giver et flot, rent skær til dit vand. En stor åbning i toppen gør påfyldning af vand og isterninger enkelt og stålgrebet sikrer et godt tag, selv når kanden er fyldt. Låget sikrer, at isterningerne bliver i kanden og køler vandet fremfor at havne i det først skænkede glas. Design: Paul Smith.
Torso: Salt- og Peberkværn med bakke. Salt og peber er en naturlig del af ethvert måltid. Med salt- og peberkværnen fra Stelton explore får du en smuk, grafisk dobbeltskulptur. De to kværne - i lækre antracit-nuancer – har en form med et let twist som indbyder til at give måltidet ”A Twist of Taste”. De to kværne er udformet i mat plast og har en justerbar, keramisk funktion som gør det enkelt at kværne fint eller groft til din smag. Salt og peber-sættet samt den medfølgende bakke har flotte antracit-toner, som står smukt på ethvert bord. Design: Jacob Wagner.
To Go Termokrus: Der er ikke noget bedre end at nyde en kop varm kaffe, når man kører bil. Altså lige bortset fra, når man ikke rammer præcist og kaffen havner på sædet – eller endnu værre i skødet. Det problem er nu løst en gang for alle med Steltons patenterede termokrus To Go. Kruset er forsynet med et tryklåg og det betyder, at kaffen kan nydes fra alle sider af kruset. Det føles nøjagtig som at drikke af en almindelig kaffekop, hvor alle sider er den rigtige. Nu kan man altså holde øjnene på vejen og trafikken mens man drikker, et stort plus både for sikker¬heden og den gode kaffesmag. Termokruset er et ’must’ til ferien – om det så foregår i båden, campingvognen eller sommerhuset. Termokruset har Stelton classic seriens elegante linjer. Design: Designit.