Niels Kjeldsen
Send til en ven

Niels Kjeldsen

Niels Kjeldsen er født i 1971 og uddannet industriel designer fra Danmarks Designskole. Oprindeligt er han uddannet klejnsmed, hvilket har givet ham evnen til at se konstruktive, såvel som de æstetiske værdier i sine produkter.

 

Niels Kjeldsen har i en årrække arbejdet hos et af Danmarks mest prestigefyldte designbureauer, hvor han bl.a. modtog Dansk Designpris for visionært design. I 2002 startede han sit eget firma, Niels Kjeldsen Design.

 

I sit virke som selvstændig er han blevet tildelt både Formlandprisen og Red Dot Award for sit enkle og stilfulde formsprog.

 

Som designer har han beskæftiget sig med design inden for mange forskellige områder og har arbejdet for firmaer som Bang&Olufsen, Vipp, Børma, Kompan, OBH, Mayland og Carlsberg.