Stelton Vacuum Jug Steel
Send til en ven

Termokanden

Cylinda-Line var en stor kommerciel succes, men da Arne Jacobsen døde i 1971 var det umuligt at udvide Cylinda-Line programmet. Imidlertid måtte der nyheder til. Især var det et problem, at der ingen termokande var i produktsortimentet. 


Den nye, mere afslappede kaffekultur betød nemlig at termokanden var ved at udkonkurrere den mere traditionelle kaffekande. På det tidspunkt kom den unge keramiker og designer Erik Magnussen ind i billedet. Han designede en termokande, der både adskilte sig fra og passede ind i Cylinda-Lines formunivers, og som i folkemunde efterhånden blev døbt "Stelton-kanden". 


Den blev hurtigt kendt på grund af sin funktionelle vippeprop, der selv åbnede når der blev skænket kaffe fra den. Også Stelton termokanden blev belønnet med ID-prisen i 1977 og er solgt i ikke mindre end 10 millioner eksemplarer siden 1977.