Stelton Historie
Send til en ven

Steltons - et rustfrit eventyr

Stelton - Et rustfrit eventyr

Stellan og Carton! Sådan lød de to navne, der skulle smelte sammen til et af Danmarks mest kendte design-brands: Stelton. Navnene tilhørte de to soldaterkammerater Niels Stellan Høm og Carton Madelaire, der for 50 år siden fandt sammen om at starte et lille handelsfirma. I starten solgte de sportssko og møbler, men det var først da de to venner hørte om den lille fabrik "Dansk Rustfrit" i Fårevejle, at deres firmadrømme for alvor tog fart.

 

Dansk Rustfrit producerede serveringsdele i rustfrit stål, hvilket den gang var højeste mode. Og snart gik især  Steltons sovseskåle som varmt brød hos datidens isenkræmmere. Men det var ikke kun danskerne der havde et godt øje til stålprodukterne. I USA var Stelton-skålene indbegrebet af det man kaldte Danish Modern og kunne faktisk sælges til det tidobbelte i store eksklusive varehuse og designforretninger.

 

En ny direktør, Peter Holmblad, kom til virksomheden og med ham kom store visioner. Med nye kataloger, ny emballage og nyt grafisk design var et nyt designbrand snart født. Inderst inde var Peter Holmblad dog klar over, at Stelton kun kunne overleve, hvis der blev designet et fuldstændig nyt produktprogram. Der var alt for mange, der producerede det samme som Stelton.

 

Som stedsøn til Arne Jacobsen, Danmarks måske største arkitekt og designer nogensinde, var det derfor naturligt for Peter Holmblad at henvende sig til ham.